Om Mig

Krista Koldborg Møller

Passioneret i at finde din opskrift på ``LIVETS LYKKES``

Jeg hedder Krista Koldborg Møller og bor sammen med min mand på 17. år. Vi har 4 børn på 9,6,4 & 1 år. Vi bor på et lille landsted med højt til loftet, åbne vidder og masser af gør det selv projekter, som både min mand og jeg elsker at se vores børn, og os som familie, tumle rundt i.
Jeg blev færdiguddannet socialrådgiver i 2007, og har arbejdet rundt omkring. Både indenfor forvaltning – Børn og familieområdet, sygedagpengeområdet og undervist på skole i bl.a. samfundsfaglige områder, arbejdsmiljø og trivsel.

Siden jeg trådte mine første skridt på arbejdsmarkedet, drømte jeg stort! Jeg drømte om et familieliv, om at blive gammel med min mand, og jeg drømte om at gøre en forskel for andre mennesker og have en spændende karriere. Men det tog mig lang tid at finde ud af, at jeg IKKE skulle gøre som alle andre. Og det var en befrielse, da jeg fandt modet til at gå en anden vej.

Et arbejdsliv, der ikke var noget for mig.

Da jeg for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, kunne jeg mærke, at et arbejde ikke bare var et arbejde – det var mere end det. Det fyldte, når jeg kom hjem, det fyldte om natten, når jeg sov. Og længe tænkte jeg, at det skulle jeg jo kunne adskille, altså der var noget galt med mig. Men det var ikke sagerne, klienterne eller eleverne – det var arbejdsmiljøet, ledelsen, kollegaerne og ret meget dårlig trivsel hos mig og andre, som blev ved med at optage mig, og i den grad også skrige på mig. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kan koble dele af mig, jeg er mig – hele tiden.

Jeg blev optaget af, hvordan vi kunne skabe os et liv, som vi nød – skabe hverdagsglæde. Ikke kun tænke på den næste ferie, men rent faktisk nyde hverdagen – det er jo rent faktisk den, der er mest af.

På et tidspunkt besluttede jeg mig for at stige af toget. Jeg syntes ikke mine kollegaer så glade ud, og jeg var selv voldsom stresset – fordi livet ikke var, som jeg syntes det skulle være. Jeg havde brug for at finde min egen opskrift på ”livets lykke”.

Første stop blev coaching. Jeg har efterhånden taget flere coachinguddannelser, certificeringer og fordybet mig i personlig udvikling, og jeg er helt væk i det. Det blev for det første min redning. Jeg havde egentlig altid tænkt, at coaching var lidt langhåret, og coach var jo noget alle bare kunne kalde sig. Lige indtil jeg rent tilfældigt fik den første uddannelse.

Jeg vidste ikke præcis, hvad det var jeg kunne, men jeg (undskyld Jantelov) var PISSE GOD til det. Det var som at finde hjem til det jeg VIRKLIG kunne. Og det var virkelig lykken for min karriere.
Nu vidste jeg, hvad jeg skulle med min karriere – hvad så med resten?

Et familieliv

Jeg blev mor for første gang i 2009. Det var et ønskebarn – ligesom de 3 andre, der kom til i ´12, ´13 og ´16. Men at blive mor første gang tog røven på mig! Vi havde virkelig glædet os til at blive forældre for første gang, men det overvældede mig totalt! Jeg følte, jeg tog alle de forkerte beslutninger – alt fra de rigtige mærker på tøjet, valg af barnevogn til indretning af børneværelset. Det hjalp heller ikke, at vores første IKKE sov, som alle de andre børn, jeg mødte. Jeg havde ingen tid til mig selv. Og at gå fra at have OCEANER af tid til INGEN tid var virkelig overvældende.

Da jeg gik på barsel, gjorde jeg mig mange forestillinger om det her barn, om vores kommende familieliv. Men jeg brød mig faktisk ikke om alt det, der ramte min krop: alt det, der skulle måles, vejes og kontrolleres. Jeg syntes på alle mulige måder, det var grænseoverskridende. Pludselig havde alle adgang til mit allermest private. Men jeg fortalte mig selv, at sådan var det at blive mor. Så måtte jeg pakke min blufærdighed væk og bare komme ind i kampen. Dermed også smide mig selv hen i hjørnet – på alle mulige måder.

Jeg var ret splittet. Kunne jeg gå efter min drøm: en drøm om 4 børn og det her dejlige landsted. For jeg kunne ikke sammenligne mig med nogen. Dem jeg fandt på nettet var hjemmegående. Så det prøvede jeg også i en periode. Men jeg følte mig endnu en gang sat ud af spillet. Hvordan kunne man være hjemmegående, når man faktisk hadede at bage med børnene?(det er jeg i øvrigt blevet SÅ meget bedre til) Når jeg så på de hjemmegående mødre, følte jeg mig igen ensom – det var heller ikke her, jeg skulle lande.

Den store beslutning!

Endelig kom jeg der til, hvor jeg fandt ud af, at hvis jeg ville være en god mor for mine børn, blive gammel med min mand OG gøre en forskel med mine kompetencer: SÅ SKULLE JEG TIL AT TAGE MIG SELV ALVORLIG!

Og det begyndte jeg heldigvis på.

I dag har jeg min egen virksomhed, hvor jeg hjælper mødre med at få det liv tilbage, som de drømte om inden de blev mødre.
Jeg har indrettet mig fleksibelt, så mine børn har os inden for rækkevidde – vi er nærværende, glade og selvfølgelig også udfordret med at nå det hele. Men vi har fundet vejen til at løse det. Den største gave for mig er, at jeg viser mine børn – at de skal gå efter deres drømme. De skal ikke nøjes, og de skal vide, at det er måden de forholder sig til deres udfordringer på, der afgør, hvordan deres liv bliver. Jeg håber, det er den inspiration jeg giver videre – for så er jeg ikke kun lykkes for mig selv – men også som mor.

Velkommen om bord!



		
© Copyright 2015 coach-me.dk