Viden

“Er du sur mor?”

“Er du sur mor?”
🔹🔹🔹🔹🔹🔹🔹
Min datter kiggede på mig, og jeg vidste, at sagde jeg nej, ville det ikke være sandt… Jeg ville lyve, og min datter ville lære, at hun ikke kunne stole på det hun virkelig mærkede var sandt.

Jeg svarede ærligt, og det gjorde ondt. For det var sandt, at mit humør ødelagde den tid vi havde sammen. Den, der skulle være god og nærværende.
Jeg prøvede at finde løsninger, men det hjalp ikke. I dag kan jeg sagtens se hvorfor. Jeg forsøgte udefra en offerposition (hvis bare alle andre…) og jeg forsøgte at fixe alt ude omkring mig. For så skulle jeg ikke mærke hvor ondt jeg faktisk havde det, jeg var bange for at alt faldt fra hinanden.

Der, hvor jeg er idag, har været en lang vej, og det siger jeg ikke, fordi du skal have ondt af mig. Jeg tog ikke den lette vej, og indimellem havde jeg lyst til at vende om. Men hele tiden har noget råbt kraftigt inde i mig: DU GÅR BARE IKKE TILBAGE IGEN TIL DET SAMME. UANSET HVAD!

Det jeg hjælper andre med i dag, er jeg god til, fordi jeg selv har været der. Jeg kender alt til det. Kompleksiteten i at skulle forsørge sin familie, være mor, leve op til alles inkl egne forventninger. Og jeg kender alt til, at det kan være svært at høre ens egne behov, og at alt skriger indeni én.

Jeg er ikke blevet mere egoistisk, ved at lære at være mig selv, tage mine egne behov alvorligt og uanset hvad – GÅ EFTER DET DER ER MIN DRØM! Jeg er langt mere nærværende, autentisk og i fred med mig selv. Jeg bliver også sur, og har scener med mine børn. Men jeg trækker vejret let, og er fuldstændig, der hvor jeg allerhelst vil være.

At være ærlig om dette er ikke let, men hver gang jeg taler med en kvinde, som jeg kan høre, er der hvor jeg var for nogle år siden, så ved jeg, at der netop er en meningen med min rejse. Og at den skulle være som den var.

Så du kan beslutte dig i dag. Du kan gøre en forskel lige præcis nu. Men det sker ikke før du ser konsekvenserne i øjnene. Hvad sker der, hvis du fortsætter? Og hvor kunne du reelt være om 3 mdr, hvis du startede NU!?
At være med på mit hold kræver noget af dig. Jeg vil ikke lære dig, at du bare skal være tilfreds. Jeg vil have mere ud af dig. Og det vil jeg, fordi det kan alle, hvis de vil, og det er virkelig hér, det bliver sjovt, let og nemt. Det er her, overskuddet kommer.
Så kom med! Du kan godt!

Comments (0)

Post a Comment

© Copyright 2015 coach-me.dk