Viden

Må jeg være din rejseleder?

”Hvad er meningen?”
”Hvad skal vi bruge det her til”
”Dét giver jo slet ikke mening”

Når vi skal forandre noget, er vi nødt til at forholde os til, hvad vi bliver motiveret af. Hvad har tidligere virket, hvordan har du sidst nået et mål, hvad gav det dig at nå det mål?

Det er vigtigt for vores forandringsproces, at vi ser de små sejre, så der løbende udvikles positive følelser.

Jeg kender det fra mig selv. Jeg bliver hurtig uoplagt og ukoncentreret, når jeg ikke kan se mening med det jeg laver. Derfor valgte jeg også at anskue mit arbejdsliv på en ny måde. Det skulle ikke bare være et arbejde, fordi det var et arbejde – men jeg ville fylde min dag med mening!

Jeg fik for det første kigget på slutresultatet: Hvis jeg 100 % kunne bestemme, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud, hvad lavede jeg så? Hvordan startede min dag? Hvem mødte jeg? Hvad kunne jeg? Hvad ville jeg have mere af? Hvordan så mine drømmekunder ud? Hvad skulle jeg hjælpe dem med?

Da jeg havde mærket, hvor rart det føltes, hvor glad jeg blev ved tanken og hvordan hele min krop sitrede af energi – tog jeg fat på det hårde arbejde.

Jeg var jo topmotiveret, men var dog klar over, at det her krævede en særlig indsats.

Jeg måtte finde frem til, hvor jeg tidligere havde haft succes, hvilke ressourcer i mig selv kunne jeg trække på? Og så måtte jeg ind til benet: hvad forhindrede mig i ikke at gøre noget.
Dagligt spurgte jeg mig selv: hvad er næste skridt mod dit drømmejob. Og stille og roligt arbejdede jeg mig fremad.

Det lyder meget nemt – det var det ikke – det var hårdt arbejde. Men jeg ved det kan lykkes, også for dig!

Hav en dejlig dag!
Krista

 

Skal jeg hjælpe dig med det hårde arbejde mod forandring?

Lige nu kan du købe klippekort til coaching – se her!

Comments (0)

Post a Comment

© Copyright 2015 coach-me.dk